Job Description
Vær med til at skabe struktur og fremdrift i vores Contract Fulfilment & Service Operation
Hos Sky-Watch er vi i gang med at udvikle og professionalisere vores Service Operations. Vi har systemer hos kunderne - Service Centres der skal understøttes, droner der skal hjem til service og reparation, reservedele der skal frem, licenser der skal holdes opdateret og kontrakter og leverancer, der samtidig skal drives sikkert i mål.
Vi har ikke alle processer, systemer og arbejdsgange på plads endnu. Det er netop en del af jobbet at sikre, at de bliver opbygget og drevet professionelt og effektivt.
Derfor søger vi en Contract Fulfilment & Service Coordinator, som både kan få den daglige drift til at fungere og være med til at skabe den praktiske struktur omkring vores contract fulfilment og service operations.
Du skal trives med at tage fat, skabe overblik, finde næste skridt og involvere de rette mennesker – også når opgaven ikke kommer med en færdig opskrift.
Du bliver en central del af vores Contract Fulfilment & Customer Service-team og får en bred kontaktflade på tværs af kunder, Service Centres, Production, Warehouse, Sales, Quality, R&D, Finance og eksterne samarbejdspartnere.
Hvorfor Sky-Watch?
Hos Sky-Watch bliver du en del af Danmarks førende dronevirksomhed inden for mini-UAS til forsvar og sikkerhed. Vi udvikler og producerer avancerede tekniske produkter til kunder, hvor kvalitet, dokumentation og sikker eksekvering er afgørende.
Vi er samtidig en virksomhed i vækst. Det betyder, at du ikke kommer ind i en rolle, hvor alle arbejdsgange allerede er beskrevet, og hvor opgaven alene er at følge dem.
Du får mulighed for at være med til at forme den måde, vi fremadrettet arbejder med contract fulfilment og service operations. Det, vi løser praktisk i dag, skal med tiden udvikles til robuste arbejdsgange og et service-setup, der kan understøtte vores fortsatte vækst.
Om stillingen
Som Contract Fulfilment & Service Coordinator bliver du en del af Operations og refererer til Contract Fulfilment & Customer Service Manager.
På contract fulfilment-siden koordinerer du aktiviteter fra modtagelse af en ordre og opfølgning på kontraktuelle milestones til dokumentation, levering og afslutning af vores forpligtelser. Du skaber overblik over åbne aktiviteter og sikrer, at de rette funktioner bliver involveret, så leverancerne kommer sikkert videre og i mål.
En central del af rollen bliver samtidig at være med til at opbygge vores Service Operations fra bunden.
Du er med til at skabe det operationelle setup omkring vores Service Operations: Hvordan systemer kommer ind og retur, hvordan RMA, warranty og repairs håndteres, hvordan de nødvendige reservedele kommer frem, hvordan retrofits og upgrades koordineres, og hvordan licenser registreres og holdes opdateret. Samtidig får du en vigtig rolle i at understøtte og koordinere samarbejdet med vores Service Centres i udlandet.
Det betyder, at rollen både handler om at drive det, der skal løses i dag, og skabe struktur for det, vi skal kunne gøre bedre, mere effektivt og mere ensartet i morgen.
Rollen indebærer direkte dialog med kunder, men det er ikke en traditionel kundeservicerolle. Din primære opgave er at koordinere og drive den operationelle leverance bag kundens kontrakt og servicebehov.
Blandt dine vigtigste opgaver er at:
-
Være med til at opbygge vores Service Operations ved at omsætte de løsninger, vi finder undervejs, til praktiske workflows, checklister og arbejdsgange, der kan anvendes igen og skabe et mere skalerbart setup
-
Sikre det operationelle flow omkring vores Service Centres, herunder systemer til og fra service, repairs, upgrades og retrofits samt nødvendige reservedele, informationer og tekniske input
-
Drive RMA-, warranty- og repair-forløb fra modtagelse og afklaring til reparation, replacement eller returnering og sikre, at relevante interne funktioner involveres undervejs
-
Administrere kunde- og systemrelaterede licenser og sikre korrekt registrering, opdatering og sporbar dokumentation i ERP og øvrige systemer
-
Følge aktivt op på igangværende kontrakt- og serviceaktiviteter og sikre, at manglende information, beslutninger, afhængigheder og blockers bliver håndteret
-
Drive kontrakt- og ordreflow fra ordre til levering og sikre fremdrift på milestones, deadlines, dokumentation og åbne actions på tværs af organisationen
Hvem leder vi efter?
Du er typen, der tager fat og finder motivation i at være med til at opbygge noget.
Når en opgave lander hos dig, skaber du overblik over situationen, finder ud af, hvad der mangler og får de relevante mennesker involveret. Du tager ejerskab for fremdriften og følger vedholdende op, indtil opgaven er løst eller placeret det rigtige sted.
Du arbejder struktureret, men pragmatisk. Du kan navigere i en hverdag, hvor prioriteringer ændrer sig, og hvor løsningen nogle gange bliver tydeligere undervejs. Manglende struktur får dig ikke til at gå i stå. Det får dig til at begynde at skabe den.
Du behøver ikke være tekniker eller ingeniør. Men du skal være nysgerrig på vores produkter og have lyst til at forstå dem godt nok til at kunne stille de rigtige spørgsmål, indsamle den nødvendige information og få den rette specialist involveret.
Og så har du blik for forskellen på, hvornår noget bare skal løses her og nu og hvornår en tilbagevendende udfordring bør omsættes til en bedre og mere robust arbejdsgang.
Din erfaring
Vi forestiller os, at du:
-
Har 3–5 års erfaring fra en koordinerende eller operationel rolle, f.eks. inden for Contract Administration, Order Management, Service Coordination, Sales Support, Supply Chain eller lignende
-
Har erfaring med at koordinere på tværs af flere funktioner og tager ansvar for at følge opgaver helt til dørs
-
Har praktisk erfaring med ERP-systemer og er komfortabel med dokumentation, registrering og operationelle data
-
Kan håndtere flere parallelle aktiviteter og skiftende prioriteter uden at miste overblikket eller de vigtige detaljer
-
Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk
Erfaring med tekniske produkter, Service Centre operations, RMA, warranty, repairs, spare parts, retrofits eller Microsoft Dynamics 365 Business Central er en fordel, men ikke en forudsætning.
Det vigtigste er, at du kan omsætte information til handling, skabe fremdrift på tværs af organisationen og trives med at være med til at bygge noget op, samtidig med at den daglige drift skal fungere.
Som “Sky-Watch’er” bliver du en del af…
Hos os får du en sjælden mulighed for at blive en aktiv del af en igangværende vækstrejse i en spændende branche og en virksomhed med et stærkt DNA og en meningsfuld mission.
Du får en central og hands-on rolle med reel mulighed for at påvirke, hvordan vi fremadrettet arbejder med contract fulfilment og service operations. Du kommer ikke alene til at overtage en funktion – du bliver en del af at forme den.
Hos Sky-Watch arbejder du tæt sammen med dygtige og engagerede kolleger i et miljø præget af innovation, samarbejde og høj faglighed. Der er kort vej fra problem til beslutning og stor mulighed for både ansvar og faglig udvikling.
Har vi fanget din interesse?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via Ansøg-knappen. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Contract Fulfilment & Customer Service Manager Anja Elise Jensen på e-mail: [email protected].
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Company Info
Sky-Watch
Designs and manufactures the RQ-35 Heidrun, a hand-launched fixed-wing ISR drone built to operate in...