Job Description
Nordic Wing søger en droneoperatør til vores R&D-afdeling. Vi udvikler og producerer avancerede fastvingede dronesystemer til professionelle kunder i ind- og udland, og du får mulighed for at arbejde tæt på både udviklingen og den praktiske anvendelse af vores produkter.
En væsentlig del af jobbet bliver at afprøve og teste nye løsninger. Du kommer til at arbejde med hardware, deltage i forsøg og være med til at teste ændringer og nye funktioner på vores dronesystemer. Din praktiske erfaring som droneoperatør bliver derfor vigtig, når nye løsninger skal afprøves og vurderes i praksis.
Du vil samtidig få en central rolle i arbejdet med vores tekniske dokumentation. Det indebærer blandt andet at udarbejde og vedligeholde manualer og brugerdokumentation samt dokumentere test, observationer og ændringer. Du skal kunne omsætte dine praktiske erfaringer til noget, som andre kan bruge
Dine arbejdsopgaver:
Det bliver blandt andet dig, der:
-
Gennemfører test- og produktionsflyvninger
-
Afprøver ny hardware og tekniske løsninger
-
Deltager i forsøg og test i R&D
-
Udarbejder og vedligeholder tekniske manualer
-
Dokumenterer test, fejl, observationer og ændringer
-
Bidrager med praktisk feedback til R&D
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores øvrige tekniske funktioner og får derfor en hverdag, hvor du både er tæt på udviklingen, teknikken og den praktiske anvendelse af produkterne.
Vi forestiller os, at du
Har solid erfaring som droneoperatør – gerne med fastvingede droner – og har lyst til at bruge din erfaring i en mere udviklingsorienteret rolle.
Du har en teknisk interesse og gerne erfaring med hardware, test eller afprøvning af tekniske produkter. Du arbejder struktureret og præcist og kan formulere dig klart på skrift.
Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til compliance og de regler og krav, der knytter sig til droneoperationer og tekniske produkter. Vi bevæger os samtidig i retning af, at vores tekniske dokumentation i stigende grad skal leve op til militære standarder og krav. Har du kendskab til STANAG eller lignende standarder, er det derfor et klart plus.
Erfaring med teknisk dokumentation, test eller udviklingsarbejde er ligeledes et plus.
Du behøver ikke være ingeniør, men du skal have en solid teknisk ballast. Den kan komme fra din uddannelse, din erhvervserfaring eller en kombination. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på teknologien, kan arbejde systematisk og har lyst til at være med, når nye løsninger skal prøves af, testes og dokumenteres.
Personlige egenskaber:
-
Gode samarbejds- og kommunikationsegenskaber
-
Omstillingsparat med godt humør i et relativt ungt teknologiselskab
-
Gode evner indenfor Office-pakken
-
Med internationale medarbejdere og kunder forudsætter vi, at du er vant til at skrive og tale engelsk
Lyder det som noget for dig? Så upload din korte motiverede ansøgning og CV via ”Ansøg”-knappen nederst. Ansøg hurtigst muligt – samtaler afholdes løbende.
Praktisk Info
Arbejdstid: 37 timer om ugen Arbejdsplads: Hangarvej 21, 3500 Værløse Startdato: Så hurtigt som muligt Løn: I henhold til kvalifikationer
Nordic Wing udvikler og producerer avancerede dronesystemer med fokus på kvalitet, innovation og operationel anvendelighed. Vi er i vækst — og vi har travlt på den gode måde.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Other Jobs at Nordic Wing
Similar Opportunities
Tekniker til Test
Weibel Scientific
Engineering Manager – System Verification
Weibel Scientific
El-Tekniker
Weibel Scientific
R&D Laboratory & Equipment Manager (Electronics Test & Measurement)
Weibel Scientific
System Test Engineer
Weibel Scientific
Senior Field Service Engineer
Weibel Scientific